Foto: Alejandro Escamilla

Nyt brev som svar på Rigsadvokatens tilbagemelding

maj 31, 2016 | Analyse

31. maj 2016

Vi har modtaget justitsministerens svar på spørgsmål 394 (alm. del) om, hvorfor der ikke er opnået de resultater, der var stillet i udsigt som følge af de initiativer, der blev sat i gang i 2013 for at styrke håndhævelsen af IPR-kriminalitet. Det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, at man mener, at den nuværende indsats har givet, og giver, positive resultater.

Vi er ikke enige i, at anklagemyndigheden har håndteret digitale sager om piratkopiering.

Vi vil påpege én enkelt, men helt afgørende overordnet pointe, nemlig, at anklagemyndighedens nuværende ’mindset’, og dermed praksis, passer til en tid før den digitale tidsalder. Det er alle de sager, der i brevet refereres til af Statsadvokaten (SØIK), tydelige eksempler på.

Det er vores hensigt med vores kritik af anklagemyndigheden at påpege netop dette. Det, og den medfølgende kritiske konsekvens, som det allerede har og kan få for Danmark. Behovet for, at man nu og i fremtiden kan passe på danske borgere og virksomheders digitale eksistens er presserende. Borgere og virksomheder står i dag forsvarsløse over for den voksende kriminalitet på internettet.

Alle er vi jo enige om, at kriminaliteten flytter på internettet. De kriminelle er i rivende udvikling med digitalisering af deres aktiviteter. Den erkendelse er ikke det samme som at forstå, hvad man så skal gøre for at håndtere kriminaliteten. Man kan ikke fortsætte med at gøre det samme som hidtil.

Der er sket vigtige fremskridt i form af omorganiseringer og centralisering, som beskrevet i ministerens svar.

Vi efterspørger ikke en hær af ressourcer fra anklagemyndighed og politi. Vi efterspørger en ny praksis i forbindelse med den strafferetlige håndtering af digital kriminalitet. Vi efterspørger, at man i anklagemyndigheden får en klar kvalitativ målsætning om at udvikle den strafferetslige praksis, så den bliver tilpasset den digitale virkelighed.

Anklagemyndighedens nuværende praksis bygger på en virkelighed, hvor der var en kriminel person at straffe, som man kunne sætte i fængsel, eller en kriminel virksomhed at stoppe. De digitale sager er kendetegnet ved, at de kriminelle gemmer sig et sted på nettet – fordi de kan – og deres virksomheder ligeså. Man kan hverken sætte den kriminelle i fængsel eller lukke den ulovlige virksomhed. Vi har fået afvist mange anmeldelser med netop den begrundelse; at kriminaliteten ikke hører under dansk jurisdiktion.

Ofrene for den digitale kriminalitet er danske, borgere som virksomheder. Det er dansk ejendomsret, arbejdspladser og danskere selv, som hver dag bliver udsat for den digitale kriminalitet.

Det, vi efterspørger, er en åben dialog om den store udfordring, vi står over for. Udfordringen er ikke noget, som anklagemyndigheden har monopol på at løse. Truslen fra de digitale kriminelle er så stor og nærværende, at det nødvendigvis må være et fælles anliggende at finde ud af, hvordan vi løfter opgaven. Derfor spørger vi som en uddybning af vort forrige brev:

Hvad er anklagemyndighedens strategi og plan for at håndtere den digitale udfordring?