ACTA fakta

ACTA er sat i verden for at beskytte de kreative industrier og industrier, der er afhængige af at have patent på deres opfindelser, ved at bekæmpe ulovlig kopiering af fysiske og digitale produkter. På internationalt plan har håndhævelsen været udfordret af forskellige love i forskellige lande – og ACTA er derfor et forsøg på at gøre samarbejdet nemmere over landegrænser.

ACTA står for Anti-Counterfeiting Trade Agreement. Det er en international aftale, der skal sikre en ensartet procedure for håndhævelse af immaterialretskrænkelser hos de underskrivende lande. Til dato har EU, Australien, Canada, Japan, Sydkorea, Marokko, New Zealand, Singapore og USA underskrevet aftalen. EU har underskrevet aftalen, men ikke ratificeret den, hvorfor den endnu ikke er gældende.

ACTA skaber ikke nye rettigheder. Den sigter på at beskytte de eksisterende. Aftalen ændrer ikke på, hvad der er lovligt og ulovligt, og den skaber ikke behov for at ændre i EU eller dansk lovgivning. ACTA har udelukkende til formål at etablere en ensartet procedure for, hvordan rettighedshavere kan håndhæve deres rettigheder.

ACTA indeholder en række bestemmelser for, hvordan fysisk pirateri, dvs. ulovlig kopiering og handel med møbler og tøj m.m., skal håndteres. Aftalen indeholder også en række bestemmelser for håndhævelse af digtalt pirateri, altså ulovlig distribution af musik, film og bøger. Den del af ACTA, der har handlet om fysisk pirateri, har ikke fået meget opmærksomhed. Det har til gengæld den del, som handler om håndhævelse på internettet. Den har været diskuteret i både danske og internationale medier.

Vi har derfor gennemgået de dele af ACTA, som har været genstand for den mest omfattende debat. Debatten har været præget af uklarhed, og gennemgangen har således til formål, at forklare hvad denne aftale egentlig indeholder.

ACTA om ulovlig kopiering på internettet

ACTAs artikel 27 handler specifikt om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet.

Overordnet indeholder aftalen bestemmelser for, hvordan rettighedshavere kan få udleveret oplysninger fra onlinetjenesteudbydere, hvornår en rettighedshaver må indhente oplysninger, og hvilke hensyn der skal tages ved indhentelse af oplysningerne.

I artikel 27, stk. 2 står, at der er tale om en håndhævelsesprocedure, som ”finder anvendelse på krænkelse af ophavsret eller beslægtede rettigheder over digitale netværk, hvilket kan omfatte ulovlig anvendelse af metoder til omfattende distribution i krænkelsesøjemed”. Denne formulering har fået kritik[1] for at være for upræcis og for at åbne op for, at man kan hindre brug af blogs, fri software (freeware) og anden lovlig deling af kultur og viden på internettet. Denne bekymring tager imidlertid ikke højde for den udtrykkelige indskrænkning, der er anført i de efterfølgende linjer. Der står nemlig, at gennemførelsen af procedurerne i henhold til ACTA ikke må ske på en måde hvor:

1. det vil være i strid med det underskrivende lands nationale ret (mest relevant i Danmark er persondataloven).
2. det vil skabe hindringer for lovlig aktivitet, herunder e-handel.
3. der ikke sker overholdelse af grundlæggende principper, f.eks. ytringsfrihed, retfærdig rettergang og privatlivets fred.

ACTA indeholder derfor kun en forpligtelse til at udarbejde en håndhævelsesprocedure, som tager hensyn til ovenstående. I tilfælde af, at der i proceduren sker en overtrædelse af den danske persondatalov, anden dansk lov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller en hindring af lovlige onlinetjenesters mulighed for at drive sin forretning, har denne procedure ganske enkelt ikke hjemmel i ACTA.

Artikel 27, stk. 4 indeholder en mulighed for at et land, i overensstemmelse med sine love og regulering, kan give sine myndigheder beføjelse til at pålægge en onlinetjenesteudbyder hurtigt at give en rettighedshaver tilstrækkelige oplysninger til at identificere en abonnent, hvis konto angiveligt er blevet brugt til krænkelser. Denne del af artikel 27 er blevet kritiseret for at gøre rettighedshaverne til politimænd, og gøre det muligt for rettighedshaverne at gå direkte til en onlinetjenesteudbyder og kræve oplysninger om en bruger. Som det fremgår af ordlyden, er dette ikke tilfældet. For det første står det et land frit for, om det vil benytte sig af denne beføjelse, qua. landet ”kan”, og ikke ”skal”, give beføjelsen. For det andet skal rettighedshaveren gå til en officiel, kompetent myndighed for at få denne tilladelse.

Myndigheden må kun give denne tilladelse hvis:

1. kontoen angiveligt er blevet brugt til krænkelser, og
2. rettighedshaveren har udfyldt en i retlig henseende fyldestgørende anmodning vedrørende krænkelse af varemærker, ophavsret eller beslægtede rettigheder, og
3. oplysningerne ønskes udleveret for at beskytte eller håndhæve disse rettigheder

Derudover nævnes det udtrykkeligt, at proceduren skal gennemføres på en måde, hvorpå man undgår, at der opstår hindringer for lovlig aktivitet, herunder e-handel, og hvorved grundlæggende principper som f.eks. ytringsfrihed, retfærdig rettergang og privatlivets fred overholdes i overensstemmelse med den kontraherende parts lovgivning. Derfor er der ikke grundlag for at fortolke disse betingelser som et frikort for rettighedshaverne til at kræve oplysninger udleveret. Dansk ret tillader i dag, at en rettighedshaver kan gå til domstolen og kræve, at en internetudbyder udleverer oplysninger om en abonnent, når det er sandsynliggjort, at denne abonnent krænker rettighedshaverens ophavsret. Handels- og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr udtalte den 1. februar 2012 i P3 Morgen, at ACTA ikke vil ændre på denne procedure: “Det er ikke en del af aftalen, at det er fx. Googles ansvar at holde øje med brud på ophavsretten. Det er myndighedernes ansvar og allerede en del af dansk lovgivning, hvor man i dag kan føre en retssag og tvinge en webside til lukning, hvis der fx. er børneporno eller pædofili på den.”

Hvilken effekt vil ACTA have i Danmark?

Hvis ACTA ratificeres i EU, vil der efterfølgende foregå en debat i Europarlamentet, hvor man vil diskutere implementeringen af aftalen. EU-parlamentarikerne skal formulere en tekst, der mere præcist siger, hvordan reglerne skal være i EU, så kravene i ACTA er opfyldt. ACTA er formuleret på en måde, som overlader et råderum til politikerne i de underskrivende lande.

Da Danmark har en veludviklet og effektiv håndhævelse af intellektuelle rettigheder, i forhold til f.eks. Kina, opfylder Danmark (og andre EU-lande) allerede ACTAs krav. ACTAs regler om onlinetjenesteudbyderes udlevering af oplysninger, strafansvar og erstatning, er allerede gældende i dansk ret. Disse bestemmelser i ACTA er rettet mod lande, som har en langt mindre udviklet håndhævelse af intellektuelle rettigheder. ACTA vil derfor ikke kræve ændringer af dansk ret.

Hemmeligholdelsen af forhandlingerne forud for ACTA

ACTA har været kritiseret for ikke at have inddraget de interessenter, som normalt inddrages i denne type forhandlinger. ACTA har været behandlet i EU ved tre plenarforsamlinger, hvor alle EU-parlamentarikere har haft mulighed for at diskutere ACTA med handelskommissæren. Denne debat og de tilhørende dokumenter har været offentligt tilgængelige, ligesom det har været tilfældet ved debatter i folketingssalen. Desuden har man hørt WTO for at sikre sig, at ACTA ikke var i strid med WTO-handelsregler.